Natasja Gorski
Health Groups blog
Jeg er chef for medarbejderudvikling og ledelse og ansvarlig for vores forretningsben ’Aktiv Arbejdsplads’, herunder Firma Fitness.
Jeg er særligt optaget af relationer – både blandt vores stærke team af medarbejdere, men også blandt vores gode samarbejdspartnere og kunder. Gennem gode relationer og kommunikation har vi skabt en tillidsbaseret arbejdskultur, hvor vi passer på hinanden for derved at kunne passe godt på vores kunder.
I Health Group arbejder vi ikke med kvantificerbare KPI’er, men derimod med kollegial afhængighed, psykologisk tryghed, medarbejderinddragelse, og at vores arbejde er meningsfuldt. Denne holistiske ledelsesstil har skabt Health Groups succes og er en af årsagerne til at jeg selv har været ansat i intet mindre end 12 år.
Det er min fornemmeste opgave som leder at være med til at bevare denne misundelsesværdige kultur vi har skabt, hvor der er tid til at løbe en frokosttur sammen og se vores børn i deres vågne timer – alt imens vores kunder anbefaler os til andre, og vi når vores budget.