Firmamassage | Massageordning på arbejdspladsen
I Health Group får I en dedikeret leverandør af firmamassage, der ikke alene hjælper til bedre trivsel på arbejdspladsen – men som også står for al planlægning og logistik i forbindelse med ordningen.
Fleksible massageordninger
Vi tilbyder nem opstart, forskellige finansieringsmuligheder og en massageordning efter behov og ønsker.
Fast massør
Med en massageordning hos Health Group får I tilknyttet en fast massør, som kender de enkelte medarbejdere og deres behov.
Attraktiv arbejdsplads
En massageordning gør jeres arbejdsplads mere attraktiv – både for nuværende og kommende medarbejdere.
En del af en attraktiv arbejdsplads
En massageordning er et medarbejdergode, der er med til at øge trivslen hos medarbejderne og gøre jeres arbejdsplads mere attraktiv for nye medarbejdere.
Og med Health Group som jeres leverandør får I tilknyttet en fast massør med flere års erfaring med firmamassage. På den måde er I sikret både høj kvalitet samt en massør, der kender jeres behov.
Kom nemt i gang med firmamassage
Indledende møde
Inden opstart får I besøg af jeres faste projektleder fra Health Group. Sammen med projektlederen aftaler I rammerne for massageordningen samt særlige behov og ønsker til aftalen.
Samarbejdsaftale og planlægning
Sammen indgår vi samarbejdsaftale og aftaler en dato for introduktion, ligesom vi planlægger indretning af et behandlingslokale på jeres arbejdsplads.
Introduktion for medarbejdere
Vi besøger jeres arbejdsplads og giver medarbejderne en introduktion til massageordningen. Her kan interesserede tilmelde sig ordningen.
Løbende besøg og evaluering
Herefter kører aftalen helt automatisk. Jeres faste massør kommer på besøg efter aftale – og vi evaluerer selvfølgelig løbende samarbejdet med jer og tilpasser efter behov.
Firmamassage giver gladere medarbejdere og bedre arbejdsmiljø
En massageordning giver medarbejderne en form for mindfulness, som giver dem et pusterum, hvor de kan lade op. Med andre ord giver firmamassage for medarbejderne et mentalt boost samt forkælelse af krop og sind.
Uanset om i er en virksomhed, der sidder meget foran computeren, arbejder på lager med hårdt belastende arbejde eller på andre måder er udsatte for arbejdsskader, kan vi hjælpe. Med en massageordning fra Health Group kan I opnå et bedre arbejdsmiljø, gladere medarbejdere og en øget produktivitet i virksomheden.
Massage forbedrer både fysisk og mental sundhed
Fysisk sundhed
Når vi får massage, nedsættes vores kortisolniveau i kroppen. Kortisol har en negativ virkning på immunforsvaret, og derfor bidrager massage positivt til vores immunforsvar, som hjælper os med at være i en sund og rask tilstand.
Et studie fra University of South Florida har desuden vist, at 10 minutters massage 3 gange om ugen i en periode på 3 uger, kan sænke blodtrykket hos patienter med forhøjet blodtryk.
Mental sundhed
University of Miami School of Medicine har undersøgt effekten af massage på den mentale sundhed, og har fundet ud af, at massage virker lindrende på angst og depression ved at påvirke kroppens biokemi.
Blandt andet har man undersøgt niveauerne af stresshormonet kortisol hos 500 personer med stressrelaterede problemer, hvor udfaldet viste at massage sænkede niveauet med op til 53 procent. Samtidigt steg niveauet af neurotransmitterne serotonin og dopamin, der begge kan reducere stress.
Finansieringsmuligheder – sådan kan I finansiere massageordningen
Bruttolønsordning
Medarbejderne betaler selv for firmamassagen via deres bruttoløn, hvilket betyder, at betalingen sker, før skatten beregnes.
Delt finansiering
Her deler medarbejder og virksomhed udgiften – I bestememmer selv hvordan fordelingen; for eksempel 50/50..
Som personalegode
Virksomheden betaler alle udgifter til massageordningen. Omkostninger til massageordningen er fradragsberettigede.
En del af en attraktiv arbejdsplads
En massageordning er et medarbejdergode, der er med til at øge trivslen hos medarbejderne og gøre jeres arbejdsplads mere attraktiv for nye medarbejdere.
Og med Health Group som jeres leverandør får I tilknyttet en fast massør med flere års erfaring med firmamassage. På den måde er I sikret både høj kvalitet samt en massør, der kender jeres behov.
De 4 vigtigste mål ved en massageordning
I Health Group arbejder vi målrettet danske arbejdspladser med at forbedre arbejdsmiljøet – det fysisk såvel som det psykiske.
Vores massageordning er ingen undtagelse. Helt konkret har ordningen til formål at:
-
Lette arbejdsrelaterede belastninger af bevægelsesapparatet
Afspændingsmassage virker både udspændende og afslappende på muskulaturen og egner sig derfor godt til behandling af hævelser og lette belastninger af bevægeapparatet eller som en pause fra en travl arbejdsdag. -
Fjerne myoser og spændinger (fysiurgisk massage)
Fysiurgisk massage kan fjerne muskelspændinger og ophobninger af affaldsstoffer i muskulaturen, også kendt som myoser. Desuden kan fysiurgisk massage fjerne spændingshovedpine og andre skader, som relaterer sig til bevægeapparatet. -
At mindske stress
Fysisk berøring som f. eks. massage er godt til at forebygge stress, da berøring frigiver oxytocin i hjernen. Oxytocin er også kendt som kærlighedshormonet og er nødvendigt for vores sundhed og trivsel. Massage er derfor en god løsning til at holde kroppen i balance. -
At fastholde dine medarbejdere
Med en massageordning fremstår arbejdspladsen mere attraktiv. Ønsker man at fastholde og tiltrække medarbejdere til sin arbejdsplads, er en attraktiv massageordning den rigtige løsning. Massageordningen skal være tilgængelig og billig for medarbejderne.
Tobias Vendt Olsen – projektleder
Jeg er projektleder i Health Group og sidder i dag med ansvaret for firmamassage. Jeg har en stærk vision om at fremme trivsel på arbejdspladsen og skabe et sundt arbejdsmiljø.
Indhent tilbud på en massageordning
Skriv eller ring til os for at indhente et tilbud på en firmamassageordning – eller blot for at høre mere om jeres muligheder.
Health Group A/S
-
Dronninggård, Kongevejen 377DK-2840 Holte
-
Mandag – fredag: 9.00 – 15.00
Lørdag – søndag: Lukket
-
Sommervej 17 DK-8210 Aarhus V
-
Mandag – fredag: 9.00 – 15.00
Lørdag – søndag: Lukket
Viden relateret til firmamassage
Typiske spørgsmål om firmamassage
Firmamassage er en ordning, hvor I efter aftale får faste besøg af en massør i virksomheden. Medarbejderne kan tilmelde sig efter behov og ønske, ligesom ordningen er fleksibel, så I frit kan skrue op og ned for de komponenter, der er størst behov for. Derudover vil Health Groups massører skabe rammen for en komplet behandling med brug af de rigtige massageteknikker. Vi klarer administrationen og garanterer gode resultater.
I kan for eksempel finansiere massageordningen via en bruttolønsordning, hvor medarbejderne selv betaler gennem deres bruttoløn. På den måde sparer de skatteprocent, da de betaler inden skatteberegningen.
Delt finansiering mellem virksomhed og medarbejder er også en mulighed – typisk 50/50 hvor medarbejder og virksomhed betaler lige meget til ordningen.
Endelig kan I også tilbyde ordningen som et 100 % personalegode, hvor virksomheden betaler alle omkostninger – ordningen er fradragsberettiget.
En massageordning forebygger hovedpine, muskelspændinger, arbejdsskader, stress og generelt ubehag og er på den måde med til at fremme medarbejdernes fysiske og mentale sundhed. Firmamassage er med andre ord en investering i arbejdspladsen, da den bidrager til trivslen – og dermed produktiviteten.
Health Group tilbyder forskellige former for firmamassage – herunder klassisk massage, akupressur, zoneterapi og fysiurgisk massage. Vores massører er professionelle og erfarne og tilpasser behandlingen til de enkelte medarbejdere og deres behov.
En behandling varer typisk 15-30 minutter. Varigheden af en massagebehandling varierer dog afhængigt af den enkelte behandling og massørens metode.
Hvor ofte medarbejderne kan få massage, afhænger helt af jeres ønsker og behov, men den typiske model er, at I får besøg af jeres faste massør én gang om ugen eller hver anden uge.
Hvis I er interesserede i en massageordning til medarbejderne i jeres virksomhed, er I velkomne til at kontakte os. Herefter tilbyder vi et besøg af en projektleder, som i samarbejde med jer aftaler rammerne for massageordningen.
Skattemæssige fordele ved firmamassage
Der er mulighed for at undgå beskatning af en massageordning, hvis massagen opfylder specifikke krav.
Helt konkret skal alle medarbejdere i virksomheden tilbydes ordningen på lige vilkår – ordningen må med andre ord ikke være en belønning for specifikke præstationer eller resultater.
Massageordningen må altså betragtes som en generel sundhedsforanstaltning og ikke som en personlig fordel for at være undtaget af beskatning.
“Firmamassage betragtes som en forebyggende foranstaltning mod arbejdsskader. Derfor anser SKAT det som en arbejdsrelateret udgift, hvilket betyder, at en massageordning er undtaget fra beskatning.”
Firmamassage er skattefrit, så længe ordningen har til hensigt at forebygge eller behandle arbejdsrelaterede skader eller sygdomme. For at forebyggelse af arbejdsskader kan være skattefri, skal der være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for, at arbejdsgiveren dækker sundhedsudgiften.