Hvilke gevinster er der ved motion i arbejdstiden?
Flere og flere virksomheder i Danmark er begyndt at implementere motion i arbejdstiden for deres medarbejdere – og med god grund. Der er nemlig rigtig mange gevinster og fordele ved at motionere i arbejdstiden, både for medarbejderne og virksomheden.
Sundhedsfordele ved motion i arbejdstiden
De fleste mennesker kender til mange af de sundhedsfordele, som der er ved at motionere regelmæssigt. Udover at komme i bedre fysisk form og have en sundere krop, så er der lang række mentale og trivselsmæssige gevinster at hente – bl.a. produktivitet. Når vi bevæger os og træner vores krop, øger vi også vores energiniveau – og det kan give mere mentalt overskud til at klare arbejdsopgaver. Motion kan øge den mentale skarphed og kreativitet, så man bliver bedre til at løse komplekse opgaver og tænke ’ud af boksen’.
Kombinationen af sund kost og motion er et meget effektivt redskab til at mindske risiko for stress og andre arbejdsrelaterede sundhedsproblematikker. Stress er en af de hyppigste årsager til sygefravær i mange virksomheder, og motion kan være medvirkende til at forebygge og håndtere stress på. Når vi dyrker motion, frigiver kroppen endorfiner, som er naturligt smertestillende og forbedrer humøret. Disse endorfiner er medvirkende til at reducere stress og virker mentalt afslappende.
Motion i arbejdstiden er desuden en god og effektiv møde til at øge trivsel og sammenholdet blandt medarbejdere. At være fysiske aktive sammen, giver ofte et tættere kollegaskab og nye perspektiver på medarbejderes relation. Når en virksomhed tilbyder initiativer til motion i arbejdstiden, signaleres der desuden at medarbejdernes trivsel og sundhed er vigtig for arbejdspladsen. Disse signaler kan være vigtige for virksomhederne i forhold til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere – men også at fastholde et godt og sundt fysisk arbejdsmiljø.
Hvordan kan motion i arbejdstiden implementeres?
Der er mange forskellige måder at implementere motion i løbet af arbejdsdagen og én populær mulighed er Firma Fitness. Ved at have en fitness-ordning kan man tilbyde medarbejdere træningsprogrammer og faciliteter, som er tilpasset medarbejdernes behov. Med en træningsordning kan man med fordel tilbyde medarbejdere holdtræning og personlig træning i arbejdstiden, så medarbejderne får en pause fra arbejdet og får et tiltrængt afbræk.
Et andet tiltag, som er utroligt effektivt for at forebygge skader på arbejdspladsen, er elastiktræning – både i grupper eller alene. Ved at træne og motionere med elastikker 5-10 minutter om dagen forebygger man typiske arbejdsskader og sikrer et godt ergonomisk udgangspunkt på arbejdspladsen.
Alt i alt er der mange store gevinster ved at motionere i arbejdstiden og effekterne er mærkbare på medarbejdernes fysiske sundhed, men også når det kommer til trivsel, sammenhold og mentalt overskud.