Træning i arbejdstiden kan nedbringe langtidssygefraværet
– og det behøver ikke være vanskeligt
Det kan måske virke en smule uoverskueligt at skulle forsøge sig med motion i arbejdstiden. Men så kan man heldigvis starte i det små, nemlig småøvelser. Disse kan komme i mange former, men behøver ikke kræve det helt store. Træningerne kan for eksempel være små perioder af 10 minutter, hvor man bruger elastik, eller laver bevægelser kun med kropsvægt såsom udstrækning.
Lidt har også ret
Forskning viser, at man ved brug af jævnlige småøvelser kan nedbringe langtidssygefraværet med 13 procent. Dette vil kunne gavne både medarbejdere og arbejdspladsen. Det kan samtidigt ses, at der ikke er forskel på, hvem der udfører træningerne – alle kan have gavn af dette.
Kom godt i gang med træning på arbejdspladsen
Men hvordan kommer man i gang? Det kan være svært bare lige pludselig at bryde ud i træning på arbejdspladsen. Her kan det være en stor fordel, hvis det var noget, der blev inddraget som en fast aftale på arbejdet. På denne måde kan I træne sammen, motivere og holde hinanden oppe på aftalerne.
I kan starte i de små, for eksempel ved at have 10 minutters træning lige inden jeres frokostpause? I kan lave øvelser som squats, armbøjninger, mave og rygbøjninger.
Desuden kan en mulighed være at få elastikker på arbejdspladsen, de fylder ikke meget og giver mange muligheder. Med aktive pauser og motion på arbejdspladsen, kan I aktivt vise vejen og forebygge sygefraværet på jeres arbejdsplads.
Korte træningspas på arbejdspladsen kan altså være en rigtig god investering, og det kan samtidigt give et fint afbræk og øge samarbejdet hos medarbejderne. Har I brug for inspiration og hjælp til at komme i gang, så står vi klar med rådgivning og hjælp til hvordan I kan starte ud med motion på arbejdspladsen.
Se også vores kundecase med Computersalg, hvor vi hjalp med at sænke sygefraværet i form af ergonomiske træninger 2-3 gange om ugen.