Sundhedstjek – et redskab til en sundere virksomhed
Hverdagen kan være hektisk, og det er ikke altid, man husker at være opmærksom på egne og kollegaers sundhed. Det er derfor en god idé, at virksomheden vælger at indføre et sundhedstjek for alle sine medarbejdere.
Et sundhedstjek er et tjek af den enkelte medarbejders sundhed, som kan være med til at opdage eventuelle sundhedsrisici. På den måde kan du sikre, at dine medarbejdere ikke går rundt med uopdagede sygdomme, som er livsstilsrelaterede. Tjekket giver for eksempel en overordnet forståelse for, om der er behov for at ændre kost eller at indføre ekstra træning i løbet af ugen eller noget helt tredje.
Kort sagt bliver dine medarbejdere guidet til en sundere hverdag, hvilket vil resultere i mere overskud og mindre sygdom.
Udover at det er en oplagt mulighed for at sætte fokus på virksomhedens generelle sundhed, sender et sundhedstjek også et signal til den individuelle medarbejder om, at ledelsen prioriterer deres trivsel og velvære. Og så øger god trivsel på arbejdspladsen produktiviteten og sænker sygefraværet.
Sundhedstjekket kan være et vigtigt skridt på vej mod sundere medarbejdere
Hvad er et sundhedstjek?
Når vi udfører et sundhedstjek, tilpasser vi den individuelle medarbejders sundhedsprofil, som blandt andet består af en række fysiske målinger, der giver detaljeret viden omkring kroppens generelle sundhedstilstand. Vi måler blandt andet blodsukker, kolesterol og blodtryk, som danner rammen for det efterfølgende arbejdsforløb.
Derudover indebærer tjekket et spørgeskema, der omhandler sundhed, trivsel og motion, samt en empatisk og motiverende samtale og rådgivning. Disse tager udgangspunkt i resultaterne fra sundhedsprofilen og vil være tilpasset medarbejderens behov med et specialiseret fokus på enten kost, motion eller søvn.
Formålet med et sundhedstjek
Formålet med sundhedstjekket er overordnet set at sikre sine medarbejderes sundhed samt deres mentale og fysiske trivsel. I forlængelse af dette kan sundhedstjekket bidrage til at skabe forandring hos de medarbejdere, som ønsker det, hvilket kan øge den generelle trivsel og nedsætte sygefravær.
Herudover kan sundhedstjekket opdage mulige sundhedsrisici, som på længere sigt kan have effekt på medarbejderens indsats. Sundhedstjekket er på den måde et forebyggende redskab, der har til formål at identificere og handle på begyndende sygdomstegn/risici. Dermed kan medarbejderne handle på det, inden de bliver alvorligt syge, ligesom de måde motiveres til at tage ansvar for egen livsstil og sundhed.
Når vi udfører et sundhedstjek, er det meget vigtigt, at det foregår på medarbejdernes præmisser, og at deltagelsen er frivillig. Sundhedstjekket handler om at informere om og kortlægge den enkelte medarbejders sundhedstilstand, samt at hjælpe med fortolkningen af resultaterne. Herefter følger vejledning og coaching afhængigt af medarbejderens eget behov.
Hos Health Ground anvender vores konsulenter den motiverende samtale, som bygger på grundstenene ‘samarbejde’, ‘accept’, ‘omsorg’ og ‘frembring’. Metoden tager ikke sit udgangspunkt i overtalelse, men i den enkelte medarbejders egen motivation og ønsker til forandringer.
Hvordan foregår et forløb?
Hos Health Group udfører vi vores sundhedstjek med medarbejderen i centrum, hvilket betyder, at vi har vores sundhedskonsulenter i den ledende rådgivende rolle. Et typisk forløb vil være opbygget efter nogle enkle og overskuelige trin:
- Opstart
Processen iværksættes med et opstartsmøde med virksomheden, samt et motiverende kick off foredrag i selskab med medarbejderne. Dette kan både foregå online eller fysisk efter behov. - Planlægning
Forløbet planlægges ved at medarbejderne booker lokalet til sundhedsprofilerne på virksomhedens lokation. Vi administrerer efterfølgende jeres tilmeldinger i vores sundhedsportal, hvor I også modtager praktisk information. - Forberedelse
Ved forberedelsen til sundhedstjekket udfylder medarbejderne et online sundhedsinterview i vores online portal. - Afvikling
Når tjekket skal afvikles, stiller vi alt måleudstyr op og tester 8-10 medarbejdere pr. dag. Hver medarbejder får tegnet et detaljeret billede af sin sundhedstilstand gennem fysiske målinger. - Videre forløb
Efter de fysiske målinger, vil en af vores erfarne sundhedskonsulenter hjælpe medarbejderen med at gennemgå resultaterne, og rådgive hvordan de kan handle fremover som følge af resultaterne. - Resultater
Efterfølgende får medarbejderen udleveret en personlig sundhedsmappe med sine resultater og en handlingsplan. På baggrund af sundhedstjekket får alle medarbejdere forslag til eventuelle understøttende aktiviteter. - Præsentation
Virksomheden kan få en anonymiseret rapport over gennemsnitsresultater. Medarbejderne vil herudover have adgang til en hotline, hvor de kan få svar på eventuelle spørgsmål.
Effektive og sunde medarbejdere
Et sundhedstjek er gavnligt på mange måder. Det er både gavnligt for den individuelle medarbejder, og idet deres sundhed øger virksomhedens effektivitet, vil det også være til gavn for virksomheden. Tjekket er en enkel måde at få viden om sin sundhed og eventuelle helbredsproblemer.
Du gør noget godt for dine medarbejdere
Sundhedstjekket giver en overordnet status på den enkelte medarbejders sundhed. Dette kan give anledning til at sætte fokus på generelle problemstillinger vedrørende sundhed og trivsel på arbejdspladsen, samt anbefalinger, som kan igangsætte målrettede tiltag i virksomheden. Det er gratis for medarbejderen at deltage, og det foregår i arbejdstiden, hvilket gør det nemt.
Og du gør noget godt for din virksomhed
Et sundhedstjek er et højt afkast for en lille investering. Virksomheden kan både få en overordnet rapport med generel sundhedsinformation om deres medarbejdere, samt en rapport med forslag og anbefalinger til opfølgende aktiviteter.
Ved at skabe fokus på at have en sund og god arbejdsplads, får virksomheden samtidig mulighed for at tiltrække nye medarbejdere. Mange ansøgere vælger netop en arbejdsplads til på baggrund af sundhedsrelaterede ydelser.
Hos Health Group varetager vi al administration i forbindelse med sundhedstjekket og påtager os samtidig ansvaret for at sikre, at sundhedsprofilerne bliver en succes.
Få hjælp til at skabe en sund arbejdsplads
Health Group søger altid at målrette initiativerne til virksomhedens udfordringer – for eksempel behandlingsordninger, firma fitness og ergonomiske gennemgange.
Et sundhedstjek er altså en indledende indsats, som kan kortlægge mulige sundhedsudfordringer. Efterfølgende kan virksomheden selv beslutte, hvorvidt der skal igangsættes opfølgende initiativer, som vil være gavnlige for virksomheden og dens medarbejderes sundhed.