Skip to main content

Sund arbejdspladskultur

Udgivet af
d. 16. januar 2019

Arbejdspladskulturen er ofte en fasttømret størrelse, hvor det kan være svært at finde plads til nye vaner. Kulturen har stor indflydelse på hvor nemt eller svært det bliver at få etableret nogle sunde initiativer. For at have gode forudsætninger for en vellykket sundhedsindsats på arbejdspladsen er det vigtigt, at arbejdspladskulturen giver plads til forskellighed, åbenhed og anerkendelse. Er der det, er der større sandsynlighed for, at flere medarbejdere føler sig trygge ved at deltage i sundhedsindsatser. Uanset nuværende sundhedstilstand skal der være plads til, at alle medarbejdere kan deltage og hver især kan forbedre sin sundhed.

Åben dialog er vigtigt for at skabe en sund arbejdskultur

For at skabe en god arbejdspladskultur er det vigtigt at være åben og at gå i dialog med kollegaerne omkring hvordan i ønsker arbejdspladskulturen skal være. Nogle spørgsmål, som kan være oplagte at diskutere er:

• Hvad må man og hvad må man ikke?
• Hvordan er fællesskabet?
• Hvilke sundhedsfremmende tiltag passer til vores arbejdsplads?
• Hvordan får vi mere sundhed ind i arbejdsdagen?
• Hvordan motiverer vi hinanden?
• Er der noget vi kan forbedre i vores arbejdspladskultur?

Sun arbejdskultur bliver skabt i fællesskab

Ved at gå i dialog og få sat ord på hvordan i oplever kulturen på jeres arbejdsplads, får i større indsigt i hvor i står nu og hvor i gerne vil hen. Får man forbedret arbejdspladskulturen får man også fremmet glæden ved at tage på arbejde, forbedret den ydelse vi skal levere og skabt et forum for hvordan man kan få plads til sundhed.
En god arbejdspladskultur ikke kommer af sig selv – det er noget man skaber i fællesskab.