Skip to main content

Sådan kommer dine ansatte godt tilbage efter langvarig sygdom

Udgivet af
d. 30. november 2022

Vi ved fra undersøgelser, at mange har været eller er ramt af en langvarig sygdom, hvilket koster samfundet mange penge. Herudover viser det sig, at et stigende antal mennesker oplever en hverdag med et højt stressniveau, hvilket ikke er hensigtsmæssigt for hverken den enkelte eller arbejdspladsen. Fra 2010 til 2017 er der sket en stigning på 4,3 procent af medarbejdere som oplever at have et højt stressniveau. Der bør derfor være et ekstra fokus på mental sundhed på arbejdspladser, som handler om at skabe de bedste rammer for medarbejderne. Tiltag som fremmer mental sundhed er med til at forebygge sygdomme, fx hjertekarsygdom, samt udviklingen af psykiske lidelser, såsom stress og angst, som kan føre til langvarig sygdom.

Det er forskelligt, hvor længe en sygemelding kan vare. For det første kommer det an på, hvilken sygdom eller psykisk lidelse, man har været udsat for. Derfor er der ikke nødvendigvis nogen faste rammer for, hvor længe man kan være sygemeldt. Efter en langvarig sygdom, kan mange opleve, at det tager længere tid at komme tilbage på arbejdspladsen end først antaget. Det kan derfor være en god idé at have samtaler undervejs i et længere sygeforløb og få hjælp til at vurdere, hvornår man er klar til at komme tilbage på arbejde igen. Det kan både være hos lægen, en psykolog mm. I starten kan det være godt at vende tilbage på deltid og opbygge stille og roligt, så den enkelte ikke belastes og hurtigt udsættes for højt stressniveau.

Det kan give et store tab for, individer og virksomheder, hvis sygemeldte ikke kommer godt tilbage på arbejde oven på en langvarig sygdom. Derfor er det væsentligt, at arbejdspladsen i god tid, giver den sygemeldte hjælp under sygeperioden. 

Dette kan du gøre som arbejdsgiver: 

Undersøgelser viser, at god håndtering og hjælp fra arbejdspladsen, kan forkorte en sygeperiode. En måde at gribe det an på, er blandt andet at aftale, hvor ofte løbende kontakt skal finde sted under sygeperioden. Herudover er det en god idé at blive enige, om hvad der giver bedst mening for den enkelte og lederen. Fungerer det fx med statusopfølgninger, undervejs i et sygdomsforløb eller ikke, og hvor meget ønsker den sygemeldte at blive orienteret om? Når det giver mening, kan det være essentielt at lave en god plan, når den sygemeldte skal hjælpes tilbage på arbejde igen. Dette koordineres via samtaler, som kan vedrøre emner som arbejdstid, opgaver, hensyn og meget andet. Der opstilles altså fleksible rammer omkring ansvar og mængder af opgaver på jobbet, så den sygemeldte gradvist, kan komme tilbage til sin stilling. Det er en god idé at blive enige om, hvad og hvor meget der skal meldes ud til kollegaer, så de er orienteret om, hvor meget hensyn de skal tage, og kan støtte kollegaen på bedste vis. Opfølgninger på planen undervejs er centralt, for at undgå, at medarbejderen går for hurtigt frem eller bliver udsat for psykiske lidelser.