Arbejdspladsvurdering | APV med succes
En effektiv APV er nøglen til at forbedre trivsel og arbejdsmiljø. Health Group hjælper jer med at identificere styrker og udfordringer i jeres arbejdsmiljø og rådgiver efterfølgende i udviklingen af konkrete handlingsplaner. Kontakt os for at høre mere om jeres udbytte af en APV.
Effektiv proces
Minimal indsats for jer
Branchespecifikt benchmark
Fra data til handling – APV med effekt
Vores erfarne projektledere hjælper jer med at omdanne APV-rapportens data til konkrete handlingsplaner, så I nemt kan implementere forbedringer.
Vi tilbyder muligheden for at sammenligne resultater på tværs af afdelinger, hvilket giver jer et klart overblik over, hvor der er behov for fokus.
Resultaterne holdes op imod et stærkt branchespecifikt benchmark, så I kan se, hvordan I klarer jer i forhold til andre virksomheder.
Med vores rådgivning får I indsigt og løsninger, der skaber de bedste betingelser for et sundt og produktivt arbejdsmiljø.
Sådan forløber en APV
Uge 1
Indledende møde om forløb og spørgeramme.
Uge 2-3
Dataindsamling via online survey system.
Uge 4-5
Analyse af resultater og rapport med anbefalinger.
Uge 6
Fremsendelse af rapporten og præsentation af resultater.
Kamilla Kristensen – analysekonsulent
Som analysekonsulent i Health Group er mine primære ansvarsområder at analysere resultater fra medarbejderundersøgelser (APV/trivselsundersøgelser) for vores kunder samt rådgive kundernes ledelse og arbejdsmiljøorganisation om næste skridt.
APV i 3 trin
Vores APV-proces er opdelt i tre enkle trin, der gør det nemt og effektivt at få et overblik over arbejdsmiljøet. Fra det indledende møde, hvor vi tilpasser spørgerammen til jeres behov, til dataindsamlingen, hvor medarbejderne deltager anonymt, og til sidst fremsendelsen og eventuel præsentation af rapporten med konkrete anbefalinger og forslag til handlingsplaner. Vi sikrer, at I får den nødvendige indsigt til at forbedre arbejdsmiljøet og skabe en sund arbejdsplads.
1. Indledende møde
Vi starter med et indledende møde, hvor vi gennemgår processen og spørgerammen med jer. Vores validerede spørgeramme indeholder spørgsmål, der afdækker essentielle områder inden for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt medarbejdernes helbred og sygefravær. Spørgerammen tilpasses jeres organisation og arbejdsforhold. Hvis der er specifikke forhold, som er helt unikke for jer, kan vi tilføje yderligere spørgsmål, så I kommer hele vejen rundt.
2. Dataindsamling
Jeres medarbejdere inviteres til undersøgelsen via e-mail, hvor de ledes videre til vores surveysystem. Her vælger de sprog og indtaster en engangskode for at få adgang til undersøgelsen. Deres besvarelse lagres i vores system til brug for vores samlede analyse af organisationens arbejdsmiljø. Undersøgelsen er typisk åben i 14 dage, og der sendes påmindelser til dem, der endnu ikke har svaret. Undersøgelsen kan besvares via pc eller smartphone, og I modtager et login, hvor I løbende kan følge svarprocenten.
3. Rapport og præsentation
Medarbejdernes besvarelser analyseres og sammenholdes med vores branchespecifikke benchmark. Har I gennemført en undersøgelse med os inden for de sidste tre år, sammenligner vi også jeres nuværende resultat med tidligere resultater. Rapporten indeholder overskuelige grafer og tabeller, et kort overblik over resultaterne samt et overskueligt skema med vores anbefalinger til konkrete handlingsplaner, så det bliver lettest muligt for jer at arbejde videre. Vi holder også et afsluttende møde med jer, hvor vi præsenterer resultaterne for jeres arbejdsmiljørepræsentanter, ledelse eller lignende.
Vi tilbyder desuden en række ydelser, som kan være relevante efter gennemførslen af en APV. Det kan eksempelvis være ergonomisk vejledning, sundhedstjek, opfølgende PULS-målinger på resultaterne, workshops om handlingsplaner eller proceskonsultation med vores erfarne konsulenter, hvis der er udfordringer i det psykiske arbejdsmiljø, som kan være svære at håndtere.
Kamilla Kristensen – analysekonsulent
Som analysekonsulent i Health Group er mine primære ansvarsområder at analysere resultater fra medarbejderundersøgelser (APV/trivselsundersøgelser) for vores kunder samt rådgive kundernes ledelse og arbejdsmiljøorganisation om næste skridt.
– Lise Møller Eriksson, Det Kongelige Akademi
Arbejdspladsvurdering med opfølgning
APV-rapport
I den færdige rapport vil der blive foretaget benchmarking med vores øvrige kundesegment ud fra jeres egen branchekode i henhold til Arbejdstilsynets branchekoder. Hvis vi tidligere har lavet en APV for jer, vil der fremgå en sammenligning med jeres resultater fra seneste APV.
Hovedrapporten kan leveres som en total-rapport, som kun viser det samlede resultat for organisationen, eller afdelingsvist, hvor I kan sammenligne arbejdsmiljøet på tværs af afdelingerne. Health Groups afrapportering indeholder også en trivselsscore samt virksomhedens risikoprofil, der giver et kvalificeret skøn over de direkte og de afledte økonomiske omkostninger ved eventuelle arbejdsmiljøproblemer.
For at sikre at ingen enkeltpersoner kan identificeres i rapporten, vises kun afdelinger/grupper på mindst 10 besvarelser, mens mindre afdelinger/grupper slås sammen eller indgår i totalen. Der kan dispenseres fra denne minimumsanbefaling, men det kan underminere medarbejdernes tillid til anonymiteten.
Derudover kan I tilkøbe afdelingsrapporter, hvor det pågældende afdelingsresultat sammenlignes med førnævnte benchmark og virksomhedens samlede score.
Opfølgning med DigiHealth
Efter APV’en er præsenteret, står virksomheden ofte overfor en omfattende arbejdsproces. Gennem DigiHealth får I blandt andet redskaber til at evaluere på indsatser med løbende PULS-målinger på afdelingsniveau. DigiHealth er et fuldendt IT-system med en unik kombination af digitale løsninger, professionelle fagfolk og brugerrettede funktioner. For at opnå det fulde udbytte af jeres APV proces anbefaler vi, at I årligt følger op på medarbejdernes sundhed og trivsel med en digital sundhedsscreening.
Sundhedsscreeningen giver den enkelte medarbejder mulighed for opfølgning på prioriterede indsatser, henvisning til relevante tilbud i jeres virksomhed og personlig sundhedsfaglig rådgivning.
Med DigiHealth åbner der sig mange muligheder for målrettede indsatser
Sundheds- og arbejdsmiljørådgivning til alle brancher
I Health Group har vi fokus på sundhed og trivsel på danske arbejdspladser, og vi kan derfor også hjælpe jer med andre ydelser, der kan fremme fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Se et udvalg af vores andre ydelser herunder – eller kontakt os for for at høre mere om, hvordan vi hjælpe med trivsel og sundhed på jeres arbejdsplads.
Gode råd om APV’en samt opfølgning
Hør mere om jeres muligheder for en APV
Vil i sikre bedre sundhed og trivsel på arbejdspladsen? I Health Group er vi dedikeret til at hjælpe virksomheder med at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, og vi er klar til at hjælpe jer med at opfylde jeres lovpligtige APV. Kontakt os i dag for at finde ud af, hvordan vi kan hjælpe jer med at forbedre jeres arbejdsmiljø og øge trivsel og produktivitet i jeres virksomhed.
Health Group A/S
-
Dronninggård, Kongevejen 377DK-2840 Holte
-
Mandag – fredag: 9.00 – 15.00
Lørdag – søndag: Lukket
-
Sommervej 17 DK-8210 Aarhus V
-
Mandag – fredag: 9.00 – 15.00
Lørdag – søndag: Lukket
Spørgsmål og svar om den lovpligtige APV
En arbejdspladsvurdering (APV) er en lovpligtig proces, hvor virksomheden vurderer og dokumenterer arbejdsmiljøet. APV’en har til formål at identificere og forebygge arbejdsmiljøproblemer.
En APV skal indeholde en vurdering af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, sygefravær samt handlingsplaner for forbedringer.
En APV skal som minimum opdateres hvert tredje år, eller når der sker ændringer i arbejdsmiljøet.
En APV laves ved at identificere risici, analysere data, udarbejde en handlingsplan og følge op på implementeringen.