Sundhed er blevet et emne, som flere og flere er begyndt at beskæftige sig med i deres fritid. Der er efterhånden kommet stort fokus på sundhed og hvordan vi med en sund livsstil kan forebygge sygdomme, opnå fysisk og mentalt velvære og få en flot og stærk krop. For mange bliver den sunde kost og regelmæssige træning del af deres identitet. I jagten på at opnå det sunde liv falder man over mange påstande om hvordan man gør det rigtigt eller forkert. Det er ikke altid nemt at finde ud af, hvad der nu stemmer og hvad der blot er fup for fx at skrue op for salget af bestemte sundhedsprodukter.

Mange af myterne, som bliver opklaret i denne og de næste artikler, tager udgangspunkt i bogen ”100 myter om motion og vægttab” af Bente Klarlund Pedersen og Morten Zacho, som er meget erfarne indenfor idræts- og sundhedsområdet.

Man kan spise hvad man vil så længe man træner?

Det kunne være dejligt, hvis det var sandt. Men det er det desværre ikke. Godt nok forbrænder vi en masse energi når vi motionerer, men der skal ikke meget til for at få den mængde energi ind igen med noget mad. Hvis vi fx tager til spinning i fitnesscenteret, som er en time, hvor der bliver givet den gas, forbrænder vi omkring 600 kcal. Det er det der eksempelvis er i en plade chokolade eller i 100 gr saltede peanuts. Så det der tager en time at forbrænde på spinningcyklen kan man nemt indtage igen på kortere tid. Så det kræver altså at man holder øje med hvad man spiser selvom man træner.

Man får flere skader af at træne med frie vægte end med maskiner?

Årsagen til at man kan tro, at man får færre skader af at træne med maskiner er, at man presser eller løfter vægte i en mere kontrolleret retning. Men uanset om man træner med maskiner eller med frie vægte kan man få skader ved fx at løfte for tungt eller med forkert teknik. I 2010 blev et stort amerikansk studie offentliggjort, hvor alle vægttræningsskader i en periode på 17 år blev opgjort. Her fandt man frem til, at der var opstået flere skader ved træning med frie vægte. Størstedelen af disse skader var dog ikke opstået pga dårlig udførsel af selve øvelsen, men ved at folk havde tabt vægte ned over dem selv og så var kommet til skade.
Uanset om man styrketræner med frie vægte eller med maskiner er risikoen for at få skader langt mindre end ved mange andre idrætsgrene.

Light sodavand er usundt?

Mange undgår light sodavand, da de tror, at det tilsatte sødemiddel er skadeligt for kroppen. Ofte drejer det sig om sødemidlet aspartam. Aspartam indeholder samme mængde kalorier per gram som sukker, men da det er cirka 200 gange så sødt som sukker, tilsættes kun en meget lille mængde for at opnå den søde smag. Det er et kunstigt fremstillet sødemiddel, der består af 2 slags aminosyrer, som er proteinbestanddele der forekommer i bl.a. kød, æg og grøntsager. Aspartam er blevet undersøgt omfattende i forskellige forsøg og er sikkerhedsgodkendt og er ikke skadeligt i de tilladte mængder. At aspartam omdannes til metanol i tarmen har været årsag til bekymring hos nogle, men mængden er så lille, at der ikke ses en målelig forøgelse af metanol i blodet. Det vil sige, at light sodavand kan være et godt alternativ, når man vil spare på kalorieindtaget.

Man spiser mere ved store portioner?

Vi har en tendens til gerne at ville spise op. Så hvis vi får serveret en større portion mad på restaurant, spiser vi mere, end hvis vi fik serveret en mindre ret. Ligeledes spiser vi mere hvis der bliver stillet en stor gryde med mad på bordet til aftensmad, end hvis gryden ikke stod der. Det samme gælder pakkestørrelser på de fødevarer vi handler. Vi drikker mere sodavand, hvis flasken er stor end hvis den var lille, og vi kommer mere pasta i gryden, hvis pakken er stor frem for hvis pastaposen kun var halvt så stor.
Vores krop er ikke i stand til at registrere udsving i vores daglige energiindtag, som er mindre end 20 %. Det betyder, at vi fx kan indtage 200 kcal for lidt eller for meget om dagen, hvis nu éns energibehov ligger på 2000 kcal om dagen, uden at føle, at vi er super sultne eller for mætte. Af den årsag kan man hurtigt tage et par kilo på uden at man lægger mærke til, at man spiser mere end kroppen har behov for.

Af Josefine Huusom