Skab work life balance i 2023
Vi hungre alle efter et liv med en god balance mellem privatliv og arbejdsliv. En god work life balance skaber større trivsel og overskud i ens hverdag. Virkeligheden er dog en helt anden for mange med travle og presset arbejdsdage, hvor man hverken kan finde overskud og tid til andre interesser, når arbejdsdagen er ovre. Studier viser, at lange og pressede arbejdsdage hænger sammen med en forværret god work life balance, og at det derfor kan være svært at få privatlivet og arbejdslivet til at hænge sammen. Dette kan give konsekvenser for både privatlivet og arbejdslivet, og i værste tilfælde gå udover dit psykiske velbefindende og bl.a. føre til stress eller andre sygdomme.
God work life balance skaber bedre trivsel
Det er derfor vigtigt, at der er fokus på trivsel på arbejdet. Undersøgelser viser, at det kan betale sig både for små og større virksomheder at arbejde med trivsel og sundhed på arbejdspladsen. En indsats for at skabe trivsel og sundhed på arbejdspladsen kan føre til mindre sygefravær og styrke den mentale sundhed blandt medarbejdere. Arbejdspladsen spiller altså en rolle i at sikre sunde og raske medarbejdere.
Når det kommer til at skabe work life balance handler det altså om at have gode rammer og forudsætninger for at trives på arbejdet, men også selv aktivt sørge at få arbejdslivet under kontrol. Det er essentielt for hver enkelte at kende sine begrænsninger og lære at skabe balance mellem privatliv og arbejdsliv. Er man af overbevisningen om, at man skal arbejde mange timer, fordi man føler det er forventeligt eller har svært ved at ligge arbejdet fra sig, fordi man har virkelig travlt, er det tegn på, at man arbejder for meget og bør prioritere sin tid anderledes for at passe på sig selv. Dette er ofte forbundet med mindre god work life balance. Undersøgelser viser, at man nødvendigvis ikke er mere produktiv, fordi man har længere arbejdsdage. Derfor er det vigtigt, at du skaber et overblik over den tid du bruger på arbejdet og prioritere, hvilke arbejdsopgaver der er vigtigst. Når du har fundet og skabt en god balance mellem privatliv og arbejdsliv fører det til bedre velbefindende og større overskud i hverdagen.
Måder at skabe mere work life balance på:
- Skab et overblik over din dag og prioritér, hvad du har brug for at lægge din energi i, og hvad der kan vente eller kasseres.
- Gå ikke ned på interesser og hobbyer, da de giver fornyet energi og glæde.
- Indse, at alle opgaver ikke altid kan nås. Det er vigtigt at undgå at blive slidt op. Kend dine grænser, da alt ikke altid kan nås. Derfor kan det være en styrke at kunne til- og fravælge i arbejdslivet, ligesom i privatlivet.
- Gør dig selv den tjeneste at tage en pause efter en travlperiode. Ligesom vores krop har brug for restitution, gælder det samme for vores hjerne.