Acture Logo

Vi er blevet til Acture

For vores kunder fortsætter alt, som det plejer. Vores stærke faglige ekspertise, vores passionerede medarbejdere og den høje kvalitet i vores sundhedsløsninger forbliver præcis den samme.

Forskellen er, at vi med Acture i ryggen får endnu flere internationale ressourcer, dybere datadrevet indsigt og adgang til et bredere europæisk setup inden for Employee Welfare Management. Vi glæder os meget til at fortsætte rejsen sammen med jer – nu som en del af et stærkt, europæisk Acture-brand, der arbejder for at skabe sunde arbejdspladser.

Besøg den nye hjemmeside her
Skip to main content

Sådan passer du på dine øjne ved skærmarbejde

Udgivet af
d. 5. maj 2022
VELKOMMEN-TIL-HEALTH-GROUP

Skærmarbejde

Skærmarbejde er blevet en uundgåelig del af mange menneskers arbejde. De fleste kan nok nikke genkendende til følelsen af trætte, tørre, irriterede øjne efter en lang dag foran skærmen – måske endda sløret syn, dobbeltsyn, nakkespændinger, hovedpine eller sågar migræneanfald.

Når det kommer til skærmarbejde, er der flere aspekter, der spiller ind. 

Først og fremmest er indstilling af arbejdsstation og særligt skærmens placering. Her anbefaler man generelt, at toppen af skærmen bør være i øjenhøjde og med skærmen vinklet ca. 10grader udad, så synet rammer vinkelret på skærmen.

Ro for øjnene

Desuden er det vigtigt at skabe ro for øjnene omkring skærmarbejdet – særligt skarpe lyskontraster kan være stressende for øjenmusklerne og trigge unødvendige muskelspændinger. Placer dig helst med siden til vinduet for at undgå modlys og refleksioner i skærmen, undgå at sidde i direkte sollys og minimer blanke overflader for mindre refleksion fra omgivelserne.

Gener ved skærmarbejde? Så kan skærmbriller være løsningen!

Hvis du fortsat oplever gener ved skærmarbejde, kan det være relevant at overveje en skærmbrille.
Vores syn ændrer sig livet igennem og de fleste over 40år vil have behov for en skærmbrille ved skærmarbejde, da linsen bliver mere stiv og får sværere ved at stille skarpt tæt på.

Skærmbriller kan også være relevant for dig, som allerede bruger kontaktlinser eller briller, da disse typisk vil være indstillet til varierende afstande, når du bevæger dig rundt i hverdagen – altså ikke til din specifikke arbejdsstation og synets fokus meget tæt på.

Hvis du arbejder meget ved skærm om aftenen, kan det være en fordel at få skærmbriller med blåt filter. Det blå lys fra computerskærme, tablets, mobiltelefoner, osv. kan forstyrre produktionen af vores søvnhormon, melatonin, og derved forværre søvnkvalitet, hvis vi udsættes for det i timerne op til vores nattesøvn. 

I Danmark har du ret til synsundersøgelse og skærmbriller betalt af arbejdsgiver. Mange virksomheder har en samarbejdsaftale med en optiker eller www.danskerhvervsoptik.dk, hvor du så udfylder en rekvisition, som du medbringer til optikeren.
Så hvis du kan nikke genkendende til de tørre, trætte øjne eller vedvarende fysiske gener i form af hovedpine, træthed eller nakkesmerter, så undersøg proceduren for din virksomhed, så du kan få den rette hjælp. 

Uanset om du har behov for skærmbriller eller ej, kan meget skærmarbejde give trætte øjne. Et godt tip fra Øjenforeningen er 20-20-20-reglen! Kig væk fra skærmen hvert 20. minut i 20 sekunder på noget, der er 20 fod væk (6m)