Acture Logo

Vi er blevet til Acture

For vores kunder fortsætter alt, som det plejer. Vores stærke faglige ekspertise, vores passionerede medarbejdere og den høje kvalitet i vores sundhedsløsninger forbliver præcis den samme.

Forskellen er, at vi med Acture i ryggen får endnu flere internationale ressourcer, dybere datadrevet indsigt og adgang til et bredere europæisk setup inden for Employee Welfare Management. Vi glæder os meget til at fortsætte rejsen sammen med jer – nu som en del af et stærkt, europæisk Acture-brand, der arbejder for at skabe sunde arbejdspladser.

Besøg den nye hjemmeside her
Skip to main content

Hvad er en personlig sundhedsprofil?

Udgivet af
d. 4. august 2022
hg-forside-sundhedsprofil

En personlig sundhedsprofil, eller sundhedstjek som det ofte kaldes i daglig tale, har mange fordele.

Som navnet fortæller er sundhedsprofilen personlig. Du får derved en masse viden, coaching, og sparring om netop din individuelle sundhed. Et sundhedstjek er med til at forstærke din motivation for at leve en sundere livsstil. Derved kan deltagelse i en sundhedsprofil fremme din trivsel på arbejdspladsen, såvel som i privaten. En sundhedsprofil kan betragtes som et serviceeftersyn af dig som menneske. Præcis som at du sender din bil eller cykel på værksted for at forebygge og vedligeholde, er det en god idé at have den samme omsorg over for dig selv. Du har kun en krop og et liv. 

Kort sagt kan man sige at du er hovedpersonen ved et sundhedstjek. Tiden er din!

Det er nemt at deltage i sundhedsprofilen da det foregår på din arbejdsplads i arbejdstiden. 

For dig som sjældent besøger egen læge, kan et sundhedstjek være et ekstra betryggende tiltag.

En af sundhedsprofilens største fordele, er nemlig at den kan være med til at opspore livsstilssygdomme i god tid, så du kan foretage bedre valg for fremtiden. Når vi måler værdier der er uhensigtsmæssige, henviser vi dig til egen læge, så du kan få den rette vejledning eller medicinske behandling for fremtiden.

hg-banner-sp

Sundhedsprofilen er bygget op omkring tre hovedelementer:

  • Et spørgeskema omkring dit selvvurderede helbred, trivsel og sundhedsvaner som kost, rygning, alkohol, motion og stress.
  • Fysiologiske målinger.
  • Opfølgende samtale med sparring og coaching, med udgangspunkt i dit spørgeskema, dine ønsker for fremtiden og dine personlige fysiologiske målinger.

Du får viden om din generelle sundhedstilstand med en lang række fysiologiske målinger af differentieret kolesterol HDL, LDL og Triglycerid), langtidsblodsukker (HbA1c), kondital, blodtryk m.m.,

I den opfølgende samtale vil din sundhedskonsulent coache og vejlede dig på en empatisk og lyttende måde, indenfor problematikker vedrørende søvn, motion, kost.

Sundhedstjekket foregår altid på dine præmisser. Du har ret til at springe over enkelte målinger, som du ikke ønsker at få foretaget.

Sundhedsprofilen udføres af vores dygtige, motiverede konsulenter, som alle har en sundhedsfaglig uddannelse. Vores konsulent tager imod dig i øjenhøjde til en ligeværdig samtale om din sundhed.

Alle informationer om dig og din sundhed er fortrolige. Du kan forvente fuld anonymitet og tryghed ved deltagelse i en personlig sundhedsprofil.

Vi ønsker dig en god og behagelig oplevelse med deltagelse i en sundhedsprofil.