Fysisk aktivitet på arbejdspladsen: Sådan integrerer du det i hverdagen
Mange af os tilbringer en stor del af vores arbejdstid siddende, og det kan være svært at finde tid til at bevæge sig og være fysisk aktiv, når man har fri. Desværre kan dette stillesiddende arbejdsmiljø have negative konsekvenser for vores sundhed og velbefindende. Det kan derfor være en god ide at forsøge at integrere fysisk aktivitet og bevægelse i vores daglige rutiner, hvilket kan være med til at forbedre vores helbred og produktivitet.
Herunder finder du en række forslag til hvordan fysisk aktivitet kan blive en del af din hverdag.
Bevægelse i hverdagen
Tilføj fysisk aktivitet til opgaver du allerede skal udføre: Hvis man tænker over det, så kan mange af de aktiviteter, vi laver i løbet af dagen byttes, ud med mere aktive alternativer. Det lyder måske som små ting, men det tæller alt sammen med i det samlede aktivitetsniveau – og alt bevægelse er bedre end ingen bevægelse.
Brug trappe i stedet for elevatoren
En simpel ændring i dine daglige vaner kan være at vælge trappen i stedet for elevatoren. Trapper er en glimrende måde at få pulsen op og træne benmusklerne. Det kan virke en anelse uoverskueligt, hvis dit kontor er på øverste etage, men så kan du prøve med at hoppe af et par etager før. På den måde kan du stille og roligt arbejde dig op.
Den bedste stilling er den næste
Sidder vi stille for længe, kan kroppen blive låst, og de fleste kender til følelsen af at lænden, ryggen og nakken bliver irriteret efter for lang tid på kontorstolen. Her kan det hjælpe at bevæge sig rundt, der er intet galt i at sidde i en bestemt position – det vigtigere er blot at flytte sig rundt. Har man siddet ned i en lang periode, kan man altså med fordel hæve bordet og stå for en stund. Dette tvinger ligeledes kroppen til at fokusere mere på holdningen. Har I brug for vejledning til indstilling af arbejdspladsen? Tjek denne gennemgang, eller få professionel rådgivning ud på jeres arbejdsplads.
Planlæg gåmøder
Ikke alle møder behøver at blive afholdt siddende. Her kan man forsøge sig med at planlægge møder, hvor I går en tur. Dette er både godt for kroppen, men det kan også være med til at øge kreativiteten og flowet i samtalen.
Lav konkrete aftaler
Det er ofte sværere at melde fra på den aftalte gåtur, de aktive pauser, eller turen i motionscentret, hvis det er noget man har aftalt med andre end sig selv. Har du en fast aftale med dine kollegaer, så kan I motivere og holde hinanden fast. En måde at sikre sig dette på, er ved at have firma fitness.
Inspiration til fysisk aktivitet på arbejdspladsen
Hos Health Group har vi stor erfaring med motion på arbejdspladserne, og vi vejleder gerne i hvilke muligheder der er for at netop jeres arbejdsplads bliver mere aktiv. At integrere fysisk aktivitet på arbejdspladsen behøver ikke være svært. Ved at implementere nogle af de ovenstående tips kan I øge den daglige fysiske aktivitet og opnå en sundere og mere produktiv arbejdsdag.
Husk, at selv små ændringer kan gøre en stor forskel i den generelle sundhed og velvære. Så kom i gang i dag, og lad fysisk aktivitet blive en naturlig del af jeres arbejdsrutine.
Se, hvordan Computersalg fik mere bevægelse i hverdagen – og nedbragte sygefraværet