Forebyggelse skal mindske uligheden

Forebyggelse: Multisygdom bliver én af de største udfordringer for sundhedsvæsenet i de kommende år og ser ud til yderligere at forstærke uligheden i sundhed. Det viser en ny analyse fra SDU/Danske Regioner. Rapporten viser også en sammenhæng mellem svær overvægt og multisygdom. Ernæringsprofessionelle spiller derfor en væsentlig rolle i forebyggelsen.

Arne’ er rykket et skridt nærmere på sin seniorpension. Ikke fordi han har nået pensionsalderen, men fordi han efter et langt og slidsomt arbejdsliv ikke længere kan holde til sit job som bryggeriarbejder. Han er slidt op. Og regeringen forsikrer os om, at den vil indfri sit løfte fra valgkampen om at indføre en seniorpension til Arne og andre ‘særligt nedslidte’ i 2020.

Så vidt, så godt. Udfordringen er, at Arne − ifølge statistikken − samtidig har udsigt til at få sin pensionisttilværelse krydret med op til flere sygdomme. Arne hører til gruppen af kortuddannede, der ifølge statistikken har den højeste sygdomsfrekvens og risiko for at dø tidligere end andre med en lang uddannelse. Det samme har Arnes børn, da der − også statistisk set − er øget risiko for at udvikle en række sygdomme som barn af kortuddannede forældre.

Ulighed i sundhed

Arne er derfor ikke alene et symbol på behovet for tidlig tilbagetrækning, men også for den ulighed i sundhed, der findes i det danske velfærdssamfund. De kortest uddannede − og det vil sige med grundskolen som højeste uddannelse − dør i gennemsnit ti år tidligere end dem med en lang eller mellemlang videregående uddannelse. De lever mere usundt, bliver også mere syge og får tilmed en dårligere behandling i sundhedsvæsenet. Det viser udtræk fra ‘Den Nationale Sundhedsprofil’ fra 2017 og Sundhedsstyrelsens analyse ‘Ulighed i sundhed’ fra 2011, der også undersøgte årsagerne til uligheden og fandt frem til, at kortuddannede er udfordret på alle KRAM-faktorer: De ryger og drikker mere, spiser mindre sundt og motionerer mindre.

Ulighed i sundhed viser, at selv inden for en kort geografisk radius kan levealderen variere. Et af de eksempler, der er gentaget oftest i medierne, er fra Aalborg, hvor forskellen er 13 år i gennemsnitlig levetid på de borgere, der bor i Aalborg Øst, og dem, der bor syv kilometer væk i den anden ende af byen, hvor uddannelsesniveauet og gennemsnitsindkomsten er højere.

Vi lever længere og bliver mere syge

Middellevetiden er støt stigende, og det har den været stort set siden 1990, om end den fortsat ikke er på højde med de andre nordiske landes. En stigende levealder opfattes som positivt for det danske samfund, men er samtidig en udfordring, da den betyder, at flere kan se frem til flere år med sygdom. Der er nemlig ikke noget, der tyder på, at vi generelt set bliver sundere eller får færre sygdomme i takt med, at vi bliver ældre. Tværtimod. Lever vi længere, må flere regne med at få ikke én, men en række kroniske sygdomme.

Det viser rapporten ‘Risiko for multisygdom’, der er lavet af Statens Institut for Folkesundhed for Danske Regioner. Analysen slår fast, at også multisygdom rammer socialt skævt. De kortest uddannede har fire gange så høj risiko for at blive multisyge end dem med en lang uddannelse. Analysen udpeger desuden svær overvægt som den væsentligste årsag til udvikling af alle former for multisygdom. Stærkere end rygning.

Multisygdom er kendetegnet ved to, tre eller flere kroniske sygdomme − som kan være knogleskørhed, KOL, diabetes, hjertesygdom, blodprop i hjernen, slidgigt og vedvarende psykisk sygdom − sygdomme, der i høj grad vil influere på livskvaliteten, og sygdomme, der kan undgås, hvis ‘forebyggelsen intensiveres, og der skabes rammer, der gør det let at træffe det sunde valg’, skriver Danske Regioner i sit oplæg til en sundhedsreform.

Ulighed stemmer ikke overens med velfærd

Den sociale ulighed i sundhed, som rapporterne er et vidnesbyrd om, kan vi ganske enkelt ikke være bekendt i et velfærdssamfund som det danske. Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke, og synspunktet går igen hos Danske Regioner og i KL. Bekæmpelse af social ulighed i sundhed står derfor højt på dagsordenen, når den sundhedsreform, der længe har været på trapperne, skal forhandles på plads.

Spørgsmålet er, hvordan vi kommer uligheden i sundhed til livs? Hvordan det stadigt stigende antal ældre med kroniske sygdomme får den behandling, der sikrer dem den bedst mulige livskvalitet? Hvilke strukturelle ændringer vil batte? Og hvordan udnyttes de ernæringsprofessionelle kompetencer, så udviklingen af multisygdom forebygges i kommende generationer?

Læs mere her