Er stillesiddende arbejde virkelig usundt?

Stillesiddende arbejde er en del af hverdagen for mange danskere – næsten hver femte dansker tilbringer mere end ¾ af sin arbejdstid foran en computer. Men hvor farligt er stillesiddende arbejde egentligt? Og hvad kan ansatte og arbejdsgiver gøre for at mindske stillesiddende arbejde – og ikke mindst konsekvenserne af mange fysisk inaktive timer foran skærmen? Det bliver du klogere på i denne artikel.

Hvad er stillesiddende arbejde?

Stillesiddende arbejde defineres som en inaktiv og fastlåst arbejdsstilling over længere tid. Dette foregår ikke kun på kontorpladser, også på for eksempel hospitaler og institutioner bruger flere medarbejdere en større del af arbejdsdagen ved skærmen.

Stillesiddende medarbejderne vil have et lavt energiforbrug, hvilket kan føre til flere forskellige komplikationer. De opstår typisk ved computerarbejde, hvor man gentager mange små bevægelser – for eksempel ved brug af mus og tastatur. Er der ikke mulighed for at variere bevægelser, medfører det typisk, at man arbejder i stillinger, som kan skade nakke, arme og håndled.

Er stillesiddende arbejde farligt?

Hvis du generelt er inaktiv i løbet af en dag og samtidig sidder i en fastlåst, dårlig position, kan det have betydning for kroppen på flere måder.

Generelt set vil inaktivitet mindske det daglige energiforbrug og bidrage til en endnu mere inaktiv livsstil. Det øger risikoen for overvægt, hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og for tidlig død. Stillesiddende arbejde er desuden forbundet med muskel- og skeletbesvær samt smerte i nakke og skuldre.

Det er estimeret, at omkring 30-50% af alle voksne har haft smerter i nakke- og skuldermusklerne inden for de seneste år. For nogle kan dette føre til kroniske smerter i nakken. Hvis der ikke bliver lagt et ordentligt fokus på at mindske stillesiddende arbejde og bevæge kroppen dagligt, kan det føre til, at medarbejderne får et langvarigt sygefravær.

Stillesiddende arbejde er kort sagt ikke godt for helbred og trivsel.

Hyppig bevægelse i løbet af arbejdsdagen mindsker risici ved stillesiddende arbejde

Hvordan mindsker man stillesiddende arbejde?

Der findes en række tiltag, som kan forebygge gener og smerter i nakke og skuldre som følge af skærmarbejde. Medarbejderen kan selv have indflydelse på tiltagene, herunder udstræk og øvelser, mens arbejdsgiveren bør være ansvarlig for at sikre sine ansatte optimale ergonomiske forhold.

Dét kan du gøre som arbejdsgiver:

Som arbejdsgiver har du pligt til at sørge for, at medarbejdere, som er stillesiddende i løbet af en arbejdsdag, har udstyr, som gør det muligt for at variere deres arbejdsstillinger og -bevægelser.

Det kan du gøre ved at indrette arbejdspladsen, så den inviterer medarbejderne til at bevæge sig i løbet af dagen.

• Inkludér hæve-sænke-borde, så det er muligt både at stå op og sidde ned.
• Stol, skærm og tastatur bør også kunne justeres i løbet af dagen.
• Stil papirkurv, printer og lignende væk fra skrivebordene – det opfordrer medarbejderne til ofte at rejse sig.
• Gør walk and talk til en del af mødekulturen.
• Udpeg gerne en ambassadør for aktive pauser i løbet af arbejdsdagen.

Det er vigtigt, at du som arbejdsgiver er et godt eksempel og går forrest i at øge aktiviteten på kontoret. Derfor er det en god idé, hvis du tager initiativet til aktive pauser.

Derudover er god indretning alfa omega for at vedligeholde ergonomi og mindske risikoen for smerte ved stillesiddende arbejde. Det omhandler både ovennævnte, men inkluderer også indretning af skærmpladsen, hvor der bør være plads til at kunne hvile hænder og underarme på bordpladen.

Som arbejdsgiver bør du også have fokus på, om dine ansatte har brug for skærmbriller, som kan være særligt gavnlige, hvis medarbejdere dagligt bruger flere timer foran en skærm.

Dét kan du gøre som ansat:

Som medarbejder bør du variere din arbejdsstilling og bevæge dig så meget som muligt i løbet af en arbejdsdag. Ved at variere din arbejdsstilling undgår du at sidde i samme stilling hele dagen, hvilket forebygger og forhindrer forværring af smerter.

Du bør også huske på at varriere selve computerarbejdet. Det kan du blandt andet gøre ved at:

• Holde pauser fra skærmen, så både krop og hjerne kan slappe af.
• Undgå at arbejde med ensidige bevægelser ved computeren i lang tid ad gangen.

Vær opmærksom på din krop. Oplever du hyppig træthed og ubehag, er det et tegn på, at din arbejdssituation bør varieres yderligere – er dette tilfældet, kan du:

• Benytte trapperne frem for elevatoren.
• Skifte mellem siddende, stående og gående arbejde.
• Introducere gående møder til kolleger.

Derudover er styrketræning særligt fordelagtigt til at forebygge og afhjælpe smerter i de muskler, som bliver særligt belastet ved stillesiddende arbejde. Det er vigtigt at huske på, at al aktivitet tæller – ikke blot fitness.

Hvis du ikke er den store fitnessentusiast, er der her en række forslag til andre aktivitetsformer i hverdagen:

• Du kan gå eller cykle til arbejde.
• Brug trapperne frem for elevatoren.
• Huslige pligter, som involverer bevægelse – eksempelvis støvsug eller gulvvask.
• Havearbejde

Hjemmearbejde giver hver fjerde kontorskavanker

Under Coronapandemien har stuen eller køkkenet for mange danskere været midlertidigt omdannet til fjernkontor – og det har haft konsekvenser for ergonomien i arbejdstiden. De ergonomiske goder fra kontoret følger nemlig ikke med hjem i stuen for omkring halvdelen af hjemmearbejdende danske lønmodtagere.

Det skyldes først og fremmest, at de færreste hjemmearbejdspladser er ergonomisk forsvarligt indrettet. Hos mange bliver spise- og køkkenbord brugt som arbejdsbord, ligesom arbejdet ofte bliver udført på en bærbar computer, hvor skærmen er lille, og hvor arbejdet bliver udført med bøjet nakke.

Derudover sidder mange formodentligt forkert på stolen, som ligeledes ikke kan tilpasses brugeren eller indstilles til skiftende arbejdspositioner. Derudover er det også sjældent, at bordet passer i højden.

Hjemmekontorer huser altså oftest dårlige og ensformige arbejdsstillinger, som øger risikoen for gener i ryg, nakke og skuldre. Dermed sidder mange hjemmearbejdende lønmodtagere med udstyr, som ikke opfylder Arbejdstilsynets regler, og undersøgelser viser da også, at hver fjerde, som arbejder hjemmefra, får fysiske gener.

Det er ikke kun ergonomien på hjemmekontoret, der halter bagefter

Foruden uhensigtsmæssige arbejdsstillinger er det fysiske aktivitetsniveau oftest også lavere på hjemmekontoret.

For nok har vi i Danmark generelt gode initiativer til bevægelse på arbejdspladsen – om det er daglig/ugentlig elastiktræning eller “vi cykler på arbejde”- og “stå op på arbejde”-kampagner. Dog er mulighederne færre på hjemmekontoret, ligesom motivationen til bevægelse kan være sværere at finde frem, når man sidder alene i sin egen lille osteklokke derhjemme.

Heldigvis kan både arbejdsgiver og ansatte selv være med til at forebygge ergonomiske komplikationer ved hjemmearbejde – det kan for eksempel være:

• Korrekt indstilling af skærm
• Online træning over Teams
• Dagligt aftalte “gå-møder” og “kaffepauser” fra kontorets side.

Få styr på ergonomien på arbejdspladsen

Døjer du eller nogle af dine kollegaer med smerter og gener på arbejdspladsen? Eller vil I forebygge, før skaden er sket. Health Group tilbyder ergonomisk gennemgang af jeres arbejdsplads. Her får I besøg af en fysioterapeut, som indstiller arbejdsstationer til den enkelte medarbejder samt rådgiver om træning i arbejdstiden og sunde arbejds- og livsstilsvaner.

Vi kan desuden hjælpe med den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering), hvor der tages højde for både det fysiske, sociale og psykiske arbejdsmiljø. Kontakt os i dag for at høre mere.