Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – hvad siger loven?

Et godt psykisk arbejdsmiljø er essentielt for at skabe trivsel på arbejdspladsen. I denne blog gennemgås bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, og dens indflydelse på at opnå en sund og sikker arbejdsplads. Undersøgelser viser, at mange medarbejdere oplever, at deres arbejde er psykisk belastende. En undersøgelse viser, at mere end hver tredje medarbejder oplever, at arbejdet er psykiske belastende, og at det kan føre til nedslidning med tiden. Det er derfor vigtigt, at arbejdspladser gør en stor indsats i at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø, som også styrker trivslen på arbejdspladsen blandt medarbejderne. I denne artikel dykker vi ned i bekendtgørelsen om det psykiske arbejdsmiljø samt redskaber, der kan hjælpe med at øge trivslen på arbejdspladsen såsom arbejdspladsvurderinger og trivselsundersøgelser.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø – hvad indebærer det?

Der er en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, hvor det beskrives, hvordan arbejdspladser skal forholde sig og gøre en indsats i at styrke arbejdsmiljøet for at reducere forekomsten af psykiske belastninger, som bl.a. kan føre til stress, angst eller depression. Bekendtgørelsen er en af de væsentligste bestemmelser inden for arbejdsmiljølovgivningen, som stiller krav til, at medarbejderne skal have det godt, og at de hverken nu eller på længere sigt må blive syge eller komme til skade på grund af et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

I loven er der bl.a. et krav om, at arbejdsgiveren i virksomheder skal udarbejde en skriftlig vurdering af det psykiske arbejdsmiljø, hvor der tages højde for risikofaktorer som arbejdspres, sociale relationer og ledelsesforhold. Der skal være en fin balance mellem kravene på arbejdspladsen og medarbejderens evne til at tackle disse. Arbejdsmiljøet skal herudover være præget af anerkendelse, en god tone og respekt mellem alle, da det fører til arbejdsglæde, trivsel og kvalitet af arbejdet.

Arbejdspladsvurdering som en del af løsningen

Hvis der ikke fokuseres på de tiltag der kan føre til et godt psykisk arbejdsmiljø, kan det risikere i et belastende psykisk arbejdsmiljø. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan føre til stress, højt sygefravær, arbejdsulykker, dårligt samarbejde og mistrivsel. Der ligger altså en vigtig opgave for arbejdsgiveren i at følge reglerne om arbejdsforhold, og derfra fastsætte mål, som kan skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, som øger trivslen på arbejdspladsen. Det kræves i bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø, at der foretages en arbejdspladsvurdering, som sker i et samarbejde mellem medarbejdere og repræsentanter. Denne tager højde for risikofaktorer for et dårligt psykiske arbejdsmiljø og eventuelle problemer.

Derefter udarbejdes en handlingsplan med forbedringer af virksomheden, som har til formål at forebygge og håndtere tidlig opstående psykiske belastninger for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Desuden skal arbejdspladsen sørge for at orientere medarbejderne om det psykiske arbejdsmiljø og dets forbedringer.

Et godt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for trivslen på arbejdspladser og forudsætter en indsats, som der bliver arbejdet på løbende mellem ledelse og medarbejdere. Trives vi som medarbejdere er vi mere effektive og produktive, og der vil opstå færre psykiske belastninger på arbejdspladsen.