Skip to main content

5 mentale tegn på at det er på tide at skifte arbejde

Udgivet af
d. 22. november 2022

Undersøgelser viser, at den gennemsnitlige dansker er på samme arbejdsplads i ca. 7 år, inden arbejdet udskiftes. Herudover viser en nyere undersøgelse fra dst.dk, at hver femte dansker har siddet i samme arbejde i mindre end et år. Dette kan skyldes forskellige årsager bl.a. ønsket om mere ansvar og udfordrende opgaver, om der er en fin balance mellem privat- og arbejdsliv, utilfredsheder med kollegaer samt belastninger på arbejdet. Dette kan på sigt føre til mentale udfordringer såsom fysiske og psykiske belastninger for den enkelte. Derfor er der kommet et større fokus på at sikre sundhed og skabe højere trivsel på arbejdspladsen. Et godt arbejdsmiljø med høj trivsel fører til stor arbejdsglæde og færre sygedage.

Hvordan kan virksomheden undersøge den mentale sundhed?

Det er en god idé med et øget fokus på at forebygge mentale sundhedsudfordringer, da det ikke kun går ud over den enkelte, men også arbejdspladsen og samfundet. Mentale sundhedsudfordringer kan bl.a. føre til stress, depression og angst. I det værste tilfælde kan det resultere i en længere sygeperiode eller opsigelse. Det er derfor essentielt, at virksomheden og lederen kender sine ansatte. I den forbindelse kan et spørgeskema omhandlende trivsel på arbejdspladsen – f.eks. APV –  være en god måde at tilegne en viden.

Er du i tvivl om, hvad du skal sige, når nogen spørger om du er glad for dit arbejde? Er du træt af dit arbejde, og brokker dig konstant over det? Så kan det være en god idé at overveje at kigge efter et andet arbejde.

Et jobskifte er ikke let, og kræver derfor en masse energi og mod på at gøre noget ved det. Nedenfor gennemgås mentale tegn, som kan indikere, om der er brug for justeringer eller at skifte arbejde.

Arbejdsdagene tager på alle ens kræfter

Det er vanskeligt at overskue noget, når man kommer hjem efter en arbejdsdag. Overskuddet til at dyrke motion eller at være social er derfor ikke eksisterende.

Mentalt nedbrudt

Rent mentalt er du måske stået af. Du oplever ofte at være i dårligt humør eller mistrives måske blandt dine kollegaer og leder. Dette fylder, og derfor er følelsen af tilfredsstillelse langt fra en del af din hverdag.

Oplever fysiske symptomer 

Har du tidligere været ramt af fysiske symptomer i din stilling, såsom dårlig søvn, mister appetitten, føler sig uoplagt og ser blot frem til weekend, så kan det være et tegn på, at du er kørt træt i din stilling. En gentagelse af fysiske symptomer er ikke et godt tegn, og kan føre til stress og sygdom.

Psykiske symptomer 

Oplevelsen af psykiske symptomer er ikke behagelig. Psykiske symptomer kan opstå pludseligt og kan bl.a. føre til stress eller depression på sigt, hvis ikke der bliver taget handling om dette problem.

Overspringshandlinger gentages oftere

Man er ikke nær så produktiv, og derfor tiltræder flere overspringshandlinger, hvor tiden bruges på andre ting, som ikke er arbejdsrelateret. Nogen begrunder dem med, at man har brug for en pause. De kan dog være med til at ødelægge din arbejdsdag.