Skip to main content

5 aktiviteter der skaber mindfulness i bevægelse

Udgivet af
d. 3. juli 2023
trivsel på arbejdspladsen

Mindfulness er en terapiform der handler om at være til stede i nuet og se bort fra de negative tanker og følelser. Mindfulness er ofte anvendt til at finde ro ved at tage en pause fra de krav og udfordringer mødt i dagligdagen. Mindfulness øvelser som meditation og åndedrætsøvelser er velkendte og bruges bl.a. til at forebygge stress. Det kan føre til større arbejdsglæde og større mental sundhed. Der findes flere måder at praktisere mindfulness i bevægelse. Her giver dig fem bud på aktiviteter, som kan bidrage til at skabe mere mindfulness i bevægelse og fremme den mentale sundhed.

Yoga

Yoga og meditation er en populær terapiform, som bl.a. bruges i forbindelse med åndedrætsøvelser og afspændinger, som har til formål at øge kroppens sundhed og skabe balance fysisk og mentalt. Yoga er en god måde at skabe mindfulness i bevægelse på. Yoga kan udføres via holdtræning, hvor der fokuseres på at udføre bestemte øvelser og positioner mens du koncentrerer dig om dine vejrtrækninger. Øvelserne er en måde at koble af på, skabe ro i hjernen og forbedre kropsholdning.

tips til mindfulness

Holdtræning

Holdtræning i form af styrketræning eller løbehold på arbejdspladsen kan også hjælpe med at skabe mere mindfulness i hverdagen ved at fokusere på kroppens bevægelser og vejrtrækninger. At gøre det i samspil med kollegaer kan styrke følelsen af fællesskab og skabe stærkere bånd mellem medarbejderne.

Elastiktræning

Elastiktræning som aktive pauser er et oplagt initiativ at starte i virksomheder både ved fysisk hårdt krævende arbejdsopgaver og stillesiddende arbejdsopgaver. Elastiktræning kan udføres, hvor som helst, og der findes forskellige niveauer af elastikker, hvorpå intensiteten kan justeres. I fællesskab fokuseres der på kroppens bevægelser, vejrtrækninger og muskelspændinger. Studier viser, at små korte træningspas af elastiktræning forebygger og virker effektivt mod smerter i nakke, ryg og skuldre. Dette kan være med til at skabe større trivsel på arbejdspladsen.

Elastiktræning for bedre ergonomi

Vejrtrækningsøvelser

Med vejrtrækningsøvelser fokuseres der på vejrtrækningen og åndedrættet. Det er en måde at give kroppen og hjernen en pause, som fremmer mental sundhed. Vejrtrækninger hjælper på at stimulere vores kroppe til at blive sundere, gladere, mindre stresset og få mere energi og overskud i hverdagen. Det er altså en effektiv og hurtig måde at skabe mere mindfulness i hverdagen.

Gåture og walk and talks

Gåture eller walk and talks er også en måde at få mere mindfulness gennem bevægelse. Gang er med til at sænke blodtrykket, det øger vores forbrænding og forebygger hjertekarsygdomme. Herudover er gåture forebyggende overfor stress og depression. På en travl arbejdsdag kan det være en god idé at gå en tur og tage en pause fra de hårde arbejdsopgaver. Det kan rense ud i stresshormonerne, som har lagret sig i kroppen. Det bidrager samtidigt til produktivitet og effektivitet.

Der findes altså mange former for aktiviteter, som indeholder mindfulness øvelser, der kan forbedre din mental sundhed og skabe højere trivsel. Det er yderst effektivt som behandling overfor psykiske lidelser som stress, angst og depression.