4 budskaber om virksomheders sundhedsfremmeindsats
Sundhedsindsatser på arbejdspladser er til gavn for alle – både samfundet, virksomheder og de enkelte medarbejdere. Der er sammenhæng mellem trivslen på arbejdspladsen og medarbejdernes produktivitet og engagement. Stress og usund livsstil, som fremmes af for høje jobkrav og mistrivsel på arbejdspladsen, kan relateres til et højt sygefravær. Ifølge Sundhedsstyrelsen er det vigtigt, at der arbejdes strategisk med sundhedsindsatser på arbejdspladsen, for netop at øge medarbejdernes mentale og fysiske sundhed samt at mindste deres sygefravær og højne effektiviteten og produktiviteten i arbejdstiden. Det vil sige, at det er vigtigt, at overvejelser omkring sundhedstilstanden og sundhedsindsatsen bliver del af virksomhedens værdigrundlag og at det spiller en rolle i de beslutninger der bliver taget i virksomheden.
De 4 budskaber for en sundhedsfremmendeindsats
Sundhedsindsatser er et stort område man kan blive klogere på, når man begynder at beskæftige sig mere med det. Hvis man prøver på at komprimere det, er der dog 4 budskaber, som vi gerne vil fremhæve:
-
Det kan betale sig for virksomheder, at arbejde systematisk med sundhed på arbejdspladsen og at have en fremadrettet strategi.
- Det vil sige, at der skal laves en plan for hvordan man vil arbejde med sundhed i virksomheden og at der skal følges op på indsatsen regelmæssigt.
-
Sundhedsfremme handler både om livsstil, miljøet på arbejdspladsen og virksomhedens sociale ansvar.
- Det vil sige, at man skal beskæftige sig med mange forskellige faktorer som kost, motion, fællesskab, trivsel, work-life balance osv.
-
Uanset om virksomheden er lille eller stor, privat eller offentlig og uanset hvilken branche det drejer sig om, kan der gøres en positiv forskel.
- Det vil sige, at både mindre 10-mands-virksomheder og globale virksomheder, med flere tusinde ansatte har gavn af tage et kig på sundheden på arbejdspladsen.
-
Der findes ikke kun én sundhedsindsats, som er bedst for alle.
- Det vil sige, at indsatsen skal tilpasses virksomhedens størrelse, behov og rammebetingelser.
Af Josefine Huusom