Arbejdspladsen er måske det mest oplagte sted at forebygge livsstilssygdomme

Det danske sundhedsvæsen er presset på økonomi og personale, og der er brug for gennemgribende forandringer, kan man læse i Robusthedskommissionens seneste rapport. Underligt nok fylder forebyggelse ikke meget i den rapport på trods af, at der er så meget at vinde på det område. Det er dog glædeligt, at man som arbejdsplads kan bidrage gevaldigt til den del og samtidig spare penge. Det er der ingen, der taber på og slet ikke medarbejderne.

Et nyt supersygehus om året

Ifølge sundhedsstyrelsen koster inaktivitet årligt 5,3 milliarder kroner til behandling og pleje alene. Dertil kommer ekstra omkostninger på 12,2 mia. kr. ved tabt produktion. På den baggrund kan de totale omkostninger vedr. fysisk inaktivitet estimeres til 17,5 mia. For det beløb kan man få et nyt supersygehus og ansætte mange tusinde sygeplejersker hvert år.

Vi ved det godt – men alligevel gør vi det ikke

Siden 1995 har Sundhedsstyrelsen haft minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet og her små 30 år efter, er det stadig ca. 6 ud af 10, der ikke efterlever dem. Årsagen er ikke, at folk ikke ved, at fysisk aktivitet er godt for sundheden.

Hvis oplysningskampagnerne virkede, ville alle være ikke-rygere, fysisk aktive, spise 600 gram grønt og frugt om dagen, ikke køre for stærkt mv. Menneskets motivation er en kompliceret størrelse, og der skal andre midler til, hvis vi skal rykke på de sidste 60% – og her kan arbejdspladsen rent faktisk gøre en forskel.

Arbejdspladsen er et oplagt sted at sætte fokus på fysisk aktivitet og sundhed generelt

Hvad skal der så til?

Motivation er individuel og er afhængig af, hvor vigtig vi f.eks. synes fysisk aktivitet er, og om vi tror på, at vi kan få succes med den. Som Lars L. Andersen fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø beskriver i sin seneste artikel, så rummer arbejdspladsen et enormt potentiale, bl.a. fordi medarbejderne i hverdagen generelt set tilbringer halvdelen af deres vågne tid på jobbet, og fordi de i høj grad bliver påvirket af det miljø, den kultur og de faciliteter, der er til rådighed.

Og derfor har arbejdspladsen en unik mulighed for at gøre en forskel og ikke kun mht. fysisk aktivitet, men også mht. tobak, kost og mental sundhed, der naturligvis også koster samfundet dyrt hvert år.

Hvor lidt motion kan man slippe af sted med?

Tidligere i år blev der publiceret en artikel i Nature, der viste, at bare 3 x 1-2 min “bursts” af høj intens aktivitet f.eks. trappegang kunne reducere dødeligheden med 38-40% blandt meget inaktive voksne. Når tiden er knap, skal intensiteten op. Det bør være muligt at “nudge” til på mange arbejdspladser.

Af Henrik Duer, træningsfysiolog – besøg min hjemmeside her.

Tak til Lars L. Andersen, Professor i Sundt Arbejdsliv ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).