Yoga på job

Yoga er en af verdens ældste systemer til afbalancering af krop og sind. Det er der ikke noget religiøst eller mystisk i – det handler blot om at være til stede med energi og glæde her og nu.

Yoga er både afstressende og vitaliserende. Skavanker som dårlig ryg, spændingshovedpine, fordøjelses- og søvnproblemer forebygges og afhjælpes. Den enkeltes energi og modstandskraft øges og mentalt opleves et bedre kendskab til sig selv og sine ressourcer og en større oplevelse af indre ro. Alle kan deltage uanset alder og form.

Health Groups yogalærere er uddannede og certificerede med min. 200 timer inklusive anatomi og filosofi – det sikrer kvalitet i undervisningen.

Vi tilbyder at tilpasse yogaundervisningen til jeres behov:

Yoga på kontoret – tager særligt hensyn til nakke, skuldre, albuer og musearm. Det kan udføres ved skrivebordet og tilpasses til pauser o lign. Vi kommer ud på jeres arbejdsplads og instruerer i øvelserne f.eks. afdelingsvis en gang om ugen eller efter behov.
Yogahold i sal – yogahold (min 60 min.) en gang om ugen er til alle medarbejdere som ønsker at højne deres psykiske og fysiske velvære. Vi aftaler en fast(e) ugentlig(e) time(r) hvor en af vores dygtige yogalærere kommer og underviser. Timen afsluttes med en afstressende afspænding eller meditation.
Prøvetime eller introforløb – vi tilbyder gerne prøvetimer eller introforløb på fire gange. Så kan I se om det er noget for jeres medarbejdere.

Vi leverer gerne alt yogaudstyr (måtter, blogge og tæpper m.m.) til jeres virksomhed og fører udelukkende kvalitetsmærker som Mandukka, Jade og yogamad.

Kontakt os for yderligere information

Kig lige på vores fire nye spændende Yoga kurser herunder:

Irene Herbst

Yoga ansvarlig i Health Group

Irene er cand scient og yogalærer og har mere end 800 times yoga-uddannelse bag sig. Deltager løbende i workshops og kurser for at tilegne sig nyeste viden i den livslange proces – at dygtiggøre sig.

Kontakt Irene Herbst på 61689699, ih@healthgroup.dk