Fuldt hus til seminaret Go Brainy
Baggrunden for seminaret som vi afholdte d. 19. september var at en forskergruppe under Sahlgrenske Akademi og Sahlgrenska Universitetshospital i Gøteborg, for nylig har vist, at der er en klar sammenhæng mellem god fysisk form og resultater i IQ-tests. Den største relation er i forbindelse med logisk tænkning og sproglig intelligens. Men det er kun, understreger forskerne, den fysiske form (konditionen) og ikke styrke, f.eks., der spiller en rolle. Med udgangspunkt i de resultater havde Health Group inviteret nogle af de førende forskere til at præsentere og debattere perspektivet i motion og øget intelligens. Der var fuld hus med mere end 100 deltagere. Vi vil naturligvis også i 2014 afholde en konference om et relevant emne.